Det Grønne Danmark

Kysten ved Glænø på Sydsjælland - en del af Det Grønne Danmark (Foto: Michael Stoltze).

Naturen skal på dagsordenen på en helt anden bevidst måde som et økonomisk aktiv og som basis for udvikling, hvis problemerne i det såkaldte Udkantsdanmark skal løses. Det fordrer, at vi alle bliver bedre til at forstå og respektere forskellene mellem land og by, samt at vi lærer den danske natur og dens kvalitetet meget bedre at kende. Vi skal genvinde stoltheden over landet, naturen og de erhverv, der er direkte afhængige af naturen.

Folk må selv om, hvor de vil bo. Det er ikke et mål i sig selv, at flere skal bo på landet. Men det skal være rart at bo på landet. Derfor skal Danmark udvikle sig i en anden og smukkere retning end den, toppen af landbruget har dikteret i de seneste mange år. Det er tid for landbruget at gå nye veje, så vi om nogle år ikke længere tænker på provinsen som “Udkantsdanmark” og “rådne bananer”, men som en attraktiv del af hele Danmark: “Det Grønne Danmark” i kontrast til byerne.

Lyt til debatten på P1 Formiddag om naturens betydning for Udkantsdanmark, og kom med dine kommentarer her på bloggen. Som baggrund kan du også læse dette tankevækkende debatoplæg fra Mandag Morgen: Danmarks landskabsværdier under hårdt pres

Ukendt's avatar

About Michael Stoltze

Biolog fra Københavns Universitet med ph.d. i sommerfugle, født i Allinge på Bornholm, 1955. I dag selvstændig forfatter, fotograf og foredragsholder samt skribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, naturbeskyttelse, kultur, politik, samfundsudvikling og filosofi. Særlige interesser: Sommerfugle og insekter.
Dette indlæg blev udgivet i Danmark knækker, Dansk natur, Det Grønne Danmark, Landbrug, Naturbeskyttelse og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

1 Response to Det Grønne Danmark

  1. Michael Stoltze's avatar dansknatur siger:

    Inderst inde er vi alle sammen bønder. Og det skal vi være stolte af. Se forsiden og side 8 i dagens udgave af Kristeligt Dagblad:

    http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/366620:Danmark–Der-er-saa-dejligt-ude-paa-landet

Skriv en kommentar