Dansk natur lige nu: Skovmærke

Skovmærker her og jordbær gror.... Skovmærken er en art snerre. I tørret stand dufter den dejligt som nyt enghø på grund af sit indhold af stoffet cumarin. (Foto: Michael Stoltze)

Lige nu blomstrer den snehvide skovmærke i stort tal i vore skove. Den er også meget let at dyrke på skyggefulde steder i haver, hvor den er yderst dekorativ som bunddække. Planten er en art snerre. Den tilhører krapfamilien og er faktisk i familie med kaffe-busken. I tørret tilstand dufter den godt og aromatisk på grund af stoffet cumarin. Det samme stof findes i mange græsser, f. eks. i gulaks, som giver enghø duft, og i bisongræs, der giver den polske vodka sin gullige farve og krydrere aroma. Skovmærke bruges også som snapseurt i Danmark.

Ukendt's avatar

About Michael Stoltze

Biolog fra Københavns Universitet med ph.d. i sommerfugle, født i Allinge på Bornholm, 1955. I dag selvstændig forfatter, fotograf og foredragsholder samt skribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, naturbeskyttelse, kultur, politik, samfundsudvikling og filosofi. Særlige interesser: Sommerfugle og insekter.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar