Onsdag den 22. septemper er det planlagt, at kirkekokker overalt i verden skal ringe for at slå alarm over Jordens tab af plante- og dyrearter.
I forbindelse med klimatopmødet i København blev der planlagt en lignende klokkeringning for at markere kampen mod global opvarmning. Men den blev forpurret pga. de mange politiske forviklinger i klimadebatten og af kritik af sammenblanding af religion og politik.
Derfor bliver det interesant af følge slagets gang denne gang. Klokkeringningen skal gøre mennesker over hele Jorden opmærksom på livet på den enestående klode, vi bebor, og at vi skal påskønne og beskytte de værdier, udviklingen har frembragt siden “The Big Bang”. Ogaven har været på den globale dagsorden siden verdenstopmødet i Rio om miljø i 1992. Alligevel er det ikke lykkedes at bremse verdens tab af natur.
Nu er klokkeringningen så sat i scene som en global alarm. Den er koordineret med, at FN holder møde om Jordens biodiversitet.
I Danmark er det planen, at kirkeklokkerne skal ringe onsdag den 22. september kl. 15.00.
Læs mere i pressemeddelelse fra Convention of Biological Diversity (CBD).
Jeg håber, at både kirken og befolkningen vil bakke op om begivenheden.



