Havtorn med de delikate og kernesunde, gyldne bær på skråning i Karlstrup Kalkgrav. (Foto: Michael Stoltze).

Ved kyster, på klitter, klinter, skråninger og stenede og lerede vejdæmninger ser man tit en lyst sølvgrågrøn, tornet busk, der er spækket med små, gyldne bær.

Det er havtorn, som har været i Danmark lige siden sidste istid. Busken er mester i at erobre rå, stenet og muldfattig jord. Dens rødder er nemlig besat med bakterieknolde (engang kaldet “strålesvampe” – men det er bakterier), der kan omdanne frit kvælstof til kvælstofforbindelser, som busken kan optage og bruge, når den skal danne aminosyrer og protein. Det er én af forklaringerne på, at havtornen kan gro så ydmyge steder, og at plantens bær indeholder et utal af sunde næringsstoffer og vitaminer.

De gyldne bær, der ligner bittesmå ferskner, er pivsure, men har en fantastisk aroma.

De saftspændte bær eksploderer nemt, hvis man plukker dem de bare fingre, og planten stikker fælt med sine torne, hvis møre spidser let brækker af og skjuler sig i huden. Bærrene skal være nogenlunde faste, hvis man skal bruge dem til marmelade. Ellers smager de grimt og gæret. Man kan let pille bærrene af med en gaffel, når grenene har været en tur i dybfryseren.  Bærrene kan bruges på mange måder i køkkenet, og de føjer sig smukt ind i den nye dille med at bruge ingredienser fra den nordiske natur i gastronomien. I “Kogebog for fattigrøve” har forfatteren Rolf Lund en fin opskrift på havtornmarmelade.

God fornøjelse…