Ja, ja, ja – jeg ved godt at krokus ikke er en skid dansk, men bare en del af det multietniske samfund, vi har givet opholdstilladelse i vore haver.

Men sammen med alle de andre indvandrere er de tidlige krokus i plænen nu et af de dejligste forårstegn. Så her er min ode til havernes krokus (og det hedder ikke krokusser i flertal, selv om det kunne være sjovt…):

Nu er det forår,                                                                                                                                   og havens krokus åbner deres skød.                                                                                               Hvem der bare var en bi…

De tidlige, lyslilla krokus er i øvrigt af en særlig vild slags, der stammer fra Alpeengene, hvor de blomstrer i millionvis lige efter snesmeltningen. Det varer kun en ugens tid, men er et fantastisk syn.