
På en god, ugødet eng vokser et hav af smukke blomsterplanter, blandt andet den fine egnellikerod. (Foto: Michael Stoltze).
De blomsterrige enge er en vigtig del af Danmarks natur og kultur. Derfor er de blevet hyldet af poeter gennem tiderne. For eksempel af Jeppe Aakjær i digtet Piger på engen fra 1911:
Nu er dagen fuld af sang,
og nu er viben kommen.
Bekkasinen natten lang,
håndterer elskovstrommen.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.
Vi skal passe godt på engene, deres fugle og blomsterflor, der gør Danmark dejligere. Engene tåler ikke gødning. Så forsvinder blomsterne. Til gengæld tryller høslæt og let græsning både blomsterflor og bekkasiner frem.
En af Danmarks fineste enge findes ved landevejen Nord for Frederikshavn. Den kan du læse om her. Du kan også læse om en god orkideeng ved Sorø her.





Det er et meget fint billede af Engnellikerod, Michael. Den er ellers ikke nem at fotografere. Kan som “litteraturmand” godt lide, at du bruger litteraturen så meget, som du gør.
Vi havde netop planlagt tur til engen ved Frederikshavn i juni – glæder os!
Er i det hele taget på mange ture og fotograferer en masse sommerfugle – herligt.
Havde 30 Rødlig Perlemor ved Søholt i fredags – glædeligt…
vh.
Jørn