Den store blå mosaikguldsmed flyver nu og langt hen i oktober. Den hviler sig tit i vegetationen, hvor man kan komme til at se den på tæt hold – bare man bevæger sig langsomt hen mod den. Vingefanget er op til 11 centimeter. (Foto: Michael Stoltze).

De fleste forbinder nok de elegante guldsmede med sommer, sol og varme.  Men nogle arter flyver langt hen på efteråret trods tiltagende blæst og faldende temperaturer.

En af de største og smukkeste er den store blå mosaikguldsmed, som flyver i stort tal langs skovbryn, i skovlysninger og i haver, hvor den jager insekter i luften langt ind i oktober. De store insekter flyver diskret, hurtigt og legende let omkring på deres glasklare vinger. Som regel er de nærmest lydløse. Men på steder med mange mosaikguldsmede hører man tit lyden af insekternes raslende vinger. Lyden skyldes enten territoriekampe mellem hanner, parring eller optakt til parring.

Den blå mosaikguldsmed har et vingefang på op til 11 centimeter. Mange steder flyver den lignende, men noget mindre og knapt så farvestrålende efterårsmosaikguldsmed, som man kan se et fint billede af her (fra det fremragende websted om dansk natur Fugle og Natur). Efterårsmosaikguldsmeden er ikke så territoriehævdende og ses derfor tit jage sammen i småflokke. Den kan flyve helt til omkring 1. november.

Guldsmedenes parring er meget aparte: Før parringen krummer hannen sin lange krop voldsomt og “masturberer” bagkropsspidsen (hvor kønsorganet sidder) mod et lille hylster på undersiden af bagkroppens forreste led. Herved bliver det lille hylster ladet med sæd. Så er hannen klar til at jagte en hun. Når han har opsporet en uparret hun, griber han hende i nakken med et par kroge på bagkropsspidsen. Når parret er koblet sammen, bøjer hunnen sin bagkropsspids ind mod hannens sædgemme. De to guldsmede danner et øjeblik en hjerteformet figur, det såkaldte parringshjul, og sådan bliver hunnen befrugtet. Parret kan være sammenkoblet i flere timer og danne parringshjul mange gange. Og de flyver tit, mens, de er sammenkoblet. Det kaldes for tandemflugt. Naturfotografen Alf Blume har tilbudt at dele sine billeder af guldsmede i parring med os. Tak for det. Her er et enkelt billede af hedelibeller i tandemflugt. Flere af Alf Blumes billeder kan ses her.

Hedelibeller i tandemflugt. (Foto: Alf Blume).

Efter parringen lægger den blå mosaikguldsmed æg, som den borer ind i visne vandplanter eller afsætter i fugtigt mos ved vandhuller. Æggene overvintrer og bliver til guldsmedelarver om foråret. De er to-tre år om at vokse op og forvandle sig til voksne guldsmede. Efterårsmosaikguldsmedens larver er derimod kun omkring tre måneder om at vokse op. Begge arter trives fint i ganske små havedamme på bare nogle få kvadratmeter.

Når de store guldsmede ikke er optaget af parring eller æglægning, bruger de tiden på at forsvare deres territorier eller på jagt. Med deres lange, tornede ben griber de insekter i luften. De æder også insekterne mens de flyver, så man kan tit se sommerfuglevinger eller andre insektvinger drysse ned gennem luften på steder med mange guldsmede, der fouragerer i luften. Ind i mellem hviler guldsmedene sig kortvarigt i vegetationen. Så kan man komme til at se nærmere på de smukke dyr – blot man nærmer sig dem forsigtigt uden pludselige bevægelser.

En guldsmed kan bevæge sine fire store vinger individuelt. Det er hemmeligheden bag dens imponerende evne til at flyve hurtigt og præcist og af og til stå helt stille i luften som en helikopter.

Litteratur:

Ole Fogh Nielsen, 1998: De danske guldsmede. Danmarks Dyreliv bind 8. 280 side. Apollo Books.