Døvnælder hører ikke vejrudsigter og sætter ufortrødent krans efter krans af snehvide blomster i milde vintre. (Foto: Michael Stoltze).

Når vinterens første halvdel, som her i 2011/2012, er meget mild, kan det næsten føles som forår, når lyset mærkbart begynder at vende tilbage mod slutningen af januar.

Vintergækker og erantis myldrer op, og måske viser en enkelt forvirret krokus sig i den grønne plæne. Vincaen har enkelte blå blomster. Der er ingen sne, og i mangel af bedre bliver døvnælden ved med at tænde lys i den grønne vinter med sine kranse af snehvide blomster. Over blomsterkransene er forhåbningsfulde knopper på vej. Døvnælden hører i sagens natur ikke vejrmeldinger!

Den blottede jord i bede og køkkenhaver er ikke så bar mere, for fugten og mildheden har fået ukrudtet til at spire frem. Og med lunheden og det tiltagende lys er skidtet groet og blivet til mere end bare kimblade.

Men det er snydeforår! Der er stadig to måneder til, at det rigtige, sikre og uigendrivelige forår slår igennem i fuld potens. Nu tøver naturen stadig og driver lige så megen gæk med os, som “snödropparne” (svenskernes navn for vintergækker) i græsset.

Vi tror, at vintergækken – snedråben, som den hedder på svensk – er et forårstegn. Men den snyder os. Tit sætter vinteren ind, når vintergækken dukker op. (Foto: Michael Stoltze).

Vinteren med frost og sne kan komme når som helst og bide sig fast i ugevis – ja, langt ind i marts. Og dog er snydevåren god nok. Vi må nyde den, så længe den varer. Bliver det vinter, må vi trøste os med, at det rigtige forår trods alt rykker næmere, og at vintergæk og erantis ufortrødent lægger sig ned i frost og sne for at sove vintersøvn indtil da. Og når det så tør igen, vågner de op til dåd, retter sig op og springer ud i fuldt flor,  som om intet var hændt.

Men lige nu har vi altså snydeforår.

Grøn vinter – og pludselig står der en sart og forvirret plæne-krokus græsset. (Foto: Michael Stoltze).

Ukrudt (og opiumsvalmuer) er spiret i hobetal på den blottede jord. (Foto: Michael Stoltze).

Så længe det er mildt og vådt, vinker blomster af vinca himmelblåt. Også i januar! (Michael Stoltze).

Det er vådt at være erantis i januar. (Foto: Michael Stoltze).