Finanslov uden natur

Der er ikke en krone til naturen på Finanslov 2013. (Foto: Michael Stoltze).

Finanslovsforhandlingerne og finanslovsresultatet handler i virkeligheden mere om at udsende politiske signaler end om Danmarks økonomi. Det er nemlig kun en meget lille del af den danske økonomi, der forhandles.

Set med naturpolitiske briller er det derfor foruroligende, at Finanslov 2013 (FL2013) ikke indeholder en eneste krone til naturformål. De 1,5 mia. til grøn omstilling går til alt muligt andet – noget til meget fornuftige og driftsikre investeringer og andet til noget temmeligt langhåret og eksperimenterende (hvilket der naturligvis også gerne må være plads til). Man kan læse indholdet af FL2013 her.

Vi ved, at naturens ve og vel ligger befolkningen (vælgerne) meget på sinde. Vi ved også, at regeringen vil fremsætte Naturplan Danmark (den længe ventede opfølgning på Wilhjelmudvalges rapport helt tilbage fra 2001) i 2013.

Derfor er det besynderligt og et urovækkende signal, at FL2013 ikke indholder en eneste krone til naturformål. Vil regeringen gøre noget for naturen, når det kommer til stykket?

Ukendt's avatar

About Michael Stoltze

Biolog fra Københavns Universitet med ph.d. i sommerfugle, født i Allinge på Bornholm, 1955. I dag selvstændig forfatter, fotograf og foredragsholder samt skribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, naturbeskyttelse, kultur, politik, samfundsudvikling og filosofi. Særlige interesser: Sommerfugle og insekter.
Dette indlæg blev udgivet i Naturpolitik og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar