
Blomsterbakken Høvblege på Møn. Bakken er et Danmarks mest artsrige naturområder med et hav af sjældne arter og en formidabel udsigt. (Foto: Michael Stoltze).
Vand giver liv, og lyset spiller i vandflader, hvor alting spejler sig. Vi elsker vand, og vi elsker at bo nær hav, søer eller store åer.
Derfor er det ikke mærkeligt, at naturgenopretning især har handlet om at genskabe søer, fjorde og slyngede vandløb. Det vil det også handle om i fremtiden.
Men naturbeskyttelse og naturgenopretning bør have fokus på mere end vådområder. Hvis vi virkelig vil passe på naturens mangfoldighed og skønhed skal vi også rette blikket mod de tørre og højtliggende bakker.
Det er nemlig her i de blomstrende bakker (overdrevene) og på næringsfattige sletter og enge, at Danmarks mest truede natur findes. Fra bakkerne er der udsigt over landet, og de næringsfattige bakker, sletter og enge har sjældne og farveprægtige blomster, harer, agerhøns og et mylder af sommerfugle, bier og andre insekter.
De blomstrende bakker og andre næringsfattige steder er bare forsvundet i foruroligende hast. Og i kampen for den danske natur og biodiversitet, har der hidtil været al for lille opmærksomhed på den tørre naturs trængsler. Det vil vi gøre noget ved. Vi vil arbejde for, at den Nationale Naturfond og Naturplan Danmark, som regeringen har i støbeskeen, også får fokus på den tørre natur og bakkernes truede herligheder.
Derfor har vi taget initiativ til kampagnen Bak op om bakkerne.
Med kampagnen vil vi sætte fokus på de blomstrende bakker, passe på dem, vi har tilbage og genoprette nye blomsterbakker og åben, næringsfattig antur i hele landet, hvor det kan lade sig gøre. Vi vil gøre Danmark smukkere.
Kampagnen kommer til at køre for alle her på Dansk Naturs blog, hvor enhver kan blande sig. For facebookbrugere har vi etableret den åbne gruppe Bak om om bakkerne, som man kan støtte og bruge ved at skrive, dele, invitere venner til gruppen, “like”, komme med tanker og forslag, dele erfaringer, viden, billeder osv.
Rigtig god fornøjelse!
Og her en en lille billedkavalkade fra bakkerne:









Hej gode folk. Kan man f et girokort/bankkonto til medlemsskab af naturogsamfund. Det er flot arbejde! kh john
Den 10. nov. 2013 22.20 skrev Dansknatur’s Blog :
> Michael Stoltze posted: ” Vand giver liv, og lyset spiller i > vandflader, hvor alting spejler sig. Vi elsker vand, og vi elsker at bo nr > hav, ser eller store er. Derfor er det ikke mrkeligt, at > naturgenopretning isr har handlet om at genskabe ser, fjorde og slyngede > va”
Kære John
Mange tak for din opbakning. Man kan melde sig ind i Natur og Samfund via vores hemmeside:
http://www.naturogsamfund.dk/index.php/bliv-medlem
Mange hilsener
Michael
Det største problem her i Vestjylland er, at bakkerne gror til i fyrrekradt. Det går ud over den ellers alsidige vetation. Til gengæld har vi en god bestand af hjortevildt, skovsnepper og lidt harer, og det kan vi jægere jo godt lide. Men tilgroning eller ej agerhønsene gider ikke overdrev og bakker, de følger ploven og harven, da de har brug for étårige urter og masser af grønt især om vinteren.
Carlo Nørtoft Thomsen