Danmarks fem vigtigste naturpolitiske udfordringer

Nationalparloven skal revideres. Nationalparker skal ligesom i andre lande være helliget vild natur som f.eks. Møns Klint, der kunne blive et storslået ikon fro Danmarks nationalaprker i fremtiden. (Foto:  Michael Stoltze).

Nationalparloven skal revideres. Danske nationalparker skal ligesom i andre lande være helliget vild natur som f.eks. Møns Klint, der kunne blive et storslået ikon for Danmarks nationalparker i fremtiden. (Foto: Michael Stoltze).

Danmark har internationalt forpligtet sig til en bæredygtig udvikling, hvor vi bevarer naturen og biodiversiteten. Tilbagegangen i naturens mangfoldighed skal være standset senest i 2020. Målet har været på dagsordenen længe. Men politisk er der stort set intet sket. Og nu haster det med politiske initiativer. Her er Natur og Samfunds bud på Folketingets og regeringens fem vigtigste naturpolitiske udfordringer.

Rækkefølgen er ikke udtryk for en prioritering, da opgaverne hænger tæt sammen.

1. Forslag til Naturplan Danmark (regeringsgrundlaget) skal som opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger fremsættes inden udgangen af 2014 og vedtages inden sommeren 2015.

2. Naturbeskyttelsesloven skal ændres som opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Bl.a. så konkrete arealer bliver beskyttet permanent. Lovforslaget bør fremsættes inden udgangen af 2014 og vedtages inden sommeren 2015.

3. Det nationale mål for skovrejsning (1989-målet om fordobling af DK’s skovareal) og målet med forvaltningen af statens arealer skal tages op til politisk og folkelig debat i forbindelse med udviklingen og vedtagelsen af Naturplan Danmark.

4. Loven om nationalparker skal ændres. Nationalparkloven skal leve op til de  internationale principper for etablering af nationalparker og ænders således, at der bliver et klart skel mellem begreberne nationalparker og naturparker i Danmark.

5: Loven om Den Danske Naturfond skal vedtages inden sommerferien 2014, og fonden skal i gang med sit virke inden udgangen af 2014.

Ukendt's avatar

About Michael Stoltze

Biolog fra Københavns Universitet med ph.d. i sommerfugle, født i Allinge på Bornholm, 1955. I dag selvstændig forfatter, fotograf og foredragsholder samt skribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, naturbeskyttelse, kultur, politik, samfundsudvikling og filosofi. Særlige interesser: Sommerfugle og insekter.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar