
Grøn trepart og naturnationalpark på Bornholm: Vi er på ret kurs
Af Mona Klippenberg og Michael Stoltze
Både folkeligt og politisk er naturbeskyttelse og naturgenopretning rykket højere op på dagsordenen, og på Bornholm er vi i gang med en proces, der skal sikre os selv og vores efterkommere en rig natur og en tryg fremtid.
I en kommentar i Bornholms Tidende med overskriften ”Naturen skal ikke designes – men respekteres” retter tidligere amtsborgmester Knud Andersen skarp kritik mod dansk naturforvaltning og Naturstyrelsen specielt, som han hævder, ødelægger naturen og skaber en ”kunstig situation”.
Knud Andersen har selvfølgeligt ret til at mene, hvad han vil, men han bør ikke sprede direkte usandheder om noget, der er så vigtigt for vores fælles fremtid. En rig og robust natur er en forudsætning for fortsat gode liv og høj velfærd, og derfor bør vi alle støtte op om de aftaler og vedtag, som nu er ved at blive ført ud i livet.
Andersens påstande gengives i kursiv.
Overgreb?
Det største overgreb mod naturen blev påbegyndt med indhegningen af dele af Almindingen. Det er grundlæggende selvmodsigende at indhegne naturen for at fremme og bevare en naturlig udvikling i skoven.
Det er ikke naturen som sådan, der indhegnes, kun de største dyr, og det gør man, fordi de ellers ville forsyne sig af vores haver, marker og plantager eller komme ud i trafikken og forårsager ulykke og død. De ville heller ikke udfylde deres funktioner i økosystemerne, hvis de rendte rundt på landmandens marker og spiste korn og gulerødder. Med de planlagte typer hegn er der i øvrigt ikke én eneste af de nuværende, oprindelige vildtlevende arter, der bliver begrænset i deres færden.
Ideelt set burde også de største dyr kunne bevæge sig frit på hele Bornholm, men det er problematisk, når vi mennesker og vores aktiviteter og husdyr fylder så meget, som vi gør. Heldigvis er der nu vedtaget en grøn trepartsaftale, som har til formål at omdanne cirka 15 procent af landbrugsjorden til natur, og for Bornholms vedkommende vil den kommende naturnationalpark give dyrene langt mere plads. Det er en god start.
Unaturlig natur?
Det er tilsyneladende heller ikke en naturlig udvikling af skoven, man tilstræber, men at tilpasse skoven til den forestilling, som myndighederne har af, hvordan et skovområde skal se ud.
Hensigten med naturgenopretning – i Almindingen og andre steder – er ikke, at naturen skal se ud på en bestemt måde, men at genskabe de naturlige økosystemer, processer og funktioner, som er helt nødvendige for en stabil jordklode, og som derudover giver os menneske rent vand, ren luft, en jord, hvor der kan dyrkes fødevarer, klimasikring og utallige andre goder.
Der findes ikke noget facitsvar på, hvad god natur er, men hvis vi ønsker en natur, der udfylder disse funktioner og understøtter menneskelig sundhed og velstand, er der især tre ting, vi bør stræbe efter: Høj biodiversitet, dynamikker og store, sammenhængende naturområder.
Natur er dynamisk, og naturlig dynamik fremmes blandt andet af oversvømmelser, erosion, sandfygning, stormfald, brande og store planteæderes påvirkning på vegetationen.
Før vi mennesker tog de fleste beboelige dele af kloden i brug, var der store mængder vilde dyr, der levede af forskellige typer af plantemateriale og bidrog til en varieret natur med masser af lysninger. Husdyrene kom i en vis grad til at erstatte de vilde dyr, men efter at husdyrene kom på stald og vi begyndte at bruge store mængder kunstgødning, er vegetationen mange steder blevet unaturlig tæt, og det rammer mere end to tredjedele af de danske plantearter, som er tilpasset lysåben natur, samt insekter og andet liv, der er afhængige af planterne og varmen fra solen.
Et stort, sammenhængende naturområde med urørt eller meget ekstensivt benyttet natur og naturlige vandforhold kan forhåbentligt realiseres gennem trepartsaftalen og signaturprojektet ”Det Bornholmske Højland”, og det vil komme hele øen til gode i form af blandt andet renere vand, mere vand i vandløbene om sommeren og større naturmangfoldighed.
Naturen tilpasser sig?
Dyr og planter tilpasser sig de vilkår, der er i et område.
Det er rigtigt, at arterne tilpasser sig miljøet. Alle arter er resultat af tilpasninger til et bestemt miljø, som består af både andre levende organismer og af fysiske og kemiske elementer som lys-, vind-, fugtigheds- og temperaturforhold, nedbørsmængder, jordtype, mineraler og klima.
Men kun få arter er i stand til at tilpasse sig de meget hurtige menneskeskabte forandringer, som har fundet sted gennem især de seneste halvtreds år, så mange af dem er i dag stærkt truet eller allerede uddøde.
Acceptere klimaforandringer?
Et levende samfund forudsætter, at vi accepterer naturens udvikling, så foranderlig som den nu er, med blandt andet ændrede klimaforhold.
Hvis der med ”naturens udvikling” menes den udvikling, vi har set de senere årtier, hvor vi mennesker har drevet rovdrift på naturen og arter og økosystemer forsvinder 100-1000 gange hurtigere end normalt, så bør vi bestemt ikke acceptere det.
Vi bør heller ikke bare trække på skuldrene af, at gennemsnitstemperaturen er steget markant og forventes at stige med flere grader over førindustrielt niveau på grund af vores aktiviteter. Klimaforandringerne vil medføre alvorlige udfordringer for både os mennesker og naturen, blandt andet vil de give mere ekstremvejr og sandsynligvis udløse en ny ”folkevandringstid” forårsaget af blandt andet oversvømmelser, tørke og naturbrande.
Godt nok?
Både vi herboende og turister synes godt om Bornholm, som den er. Her er en flot natur og et godt miljø.
Ja, de bornholmske landskaber og især kysterne, er elsket af mange.
Men selvom vi har blevet bedre til at beskytte naturområder, ødelægger vi samtidig natur for blandt andet at bygge huse og anlægge infrastruktur, og mange naturområder er blevet mindre artsrige på grund af de store mængder gift- og næringsstoffer.
Cirka 5 procent af de hjemmehørende danske plantearter er i stand til at nyttiggøre sig af de unaturligt høje mængder af næring, som spredes gennem jord og luft, så de udkonkurrerer de andre planter og vi får en fattig natur med få, almindelige arter.
Den store og ensidige svineproduktion er den enkeltfaktor, der har størst negativ indvirkning på naturen, og det kommende kommunalvalg vil være en god anledning til at diskutere alternativer til dagens produktionsformer og slagteri.
En mere bæredygtig produktion kombineret med en klog og fagligt velfunderet naturgenopretning som den, der nu er i støbeskeen, vil gøre vores natur endnu flottere og vende årtiers tilbagegang for natur og miljø til fremgang.




