Af Mona Klippenberg

Fremtidsoptimismen og fortællingen om ubegrænset økonomisk vækst er blevet erstattet af en følelse af tab, og det er en væsentlig grund til, at så mange stemmer på ”blåsorte” politikere. For at sikre en god og tryg fremtid for os alle er vi nødt til at justere vores forventninger, og røde og blå politiske partier må klare at samarbejde om at skabe et mere robust og bæredygtigt samfund.

Der har for nyligt været folketingsvalg, og vi er blevet lovet både guld (=lavere skatter, et rigere Danmark og mere velfærd) og grønne skove (=færre svin, mere og bedre natur samt renere drikkevand).

Desværre er der ingen politikere, som taler om, at rammevilkårene for både politik og vores personlige liv har ændret sig markant i løbet af de seneste årtier. Vi lever i en tid med mange forskellige udfordringer og ”kriser”, og hvis vi skal fortsætte med at have et velfungerende samfund og gode liv, må vi tilpasse politikken til den nye virkelighed.

Tab
Efter den anden verdenskrig har der hersket en udbredt tro på, at alt skulle udvikle sig til det bedre – økonomien, velfærden, vores sundhed og personlige friheder, demokratiet og forholdet mellem stater. Vi har taget for givet, at fremtiden skal blive bedre end nutiden, ligesom nutiden er bedre end fortiden.

I en bog, der for nyligt udkom på dansk, beskriver den tyske sociolog Andreas Reckwitz, hvordan fortællingen om fremskridt og evig økonomisk vækst har mistet sin troværdighed og er blevet erstattet af en følelse af tab – tab af blandt andet natur, kulturer, arbejdspladser, værdighed, social rang og en livsstil, der indebærer et højt forbrug.

Også klimaforandringerne indebærer tab, ved at de begrænser, hvordan vi kan leve og giver økonomiske udfordringer og frygt for katastrofer.

Populisme
Tabene driver mennesker ud i gaderne, til psykologernes venteværelser og i armene på populister, der udnytter folks tab og utilfredshed til at bemægtige sig selv, siger Reckwitz. Han kalder dem ”tabsentreprenører”, politikerne, som lever af at omsætte tab til vrede.

Højrepopulismen i USA og Europa, som i Danmark kommer til udtryk gennem blandt andet Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, må ses i lys af de mange former for tab. Afstanden mellem ”vindere” og ”tabere” er blevet større. Mens mange har haft fordele af globalisering og ny teknologi, har andre oplevet det modsatte: de er sakket agterud økonomisk og socialt og har mistet indflydelse og kontrol over eget liv.

Det gælder især arbejdere, landbefolkningen og mindre erhvervsdrivende, og resultatet af tabene og utilfredsheden er, at de stemmer på politikere, som siger, de vil varetage ”folkets” interesser mod det, de opfatter som en elite, og sørge for en tilbagevenden til en tid, hvor det meste var meget bedre end i dag.

Sænke forventninger
Reckwitz mener, der er flere ting, vi kan gøre for at håndtere tab og bekæmpe populisme.

For det første kan vi sænke vores forventninger om, at alt udvikler sig til det bedre og i stedet betragte tab som en naturlig del af livet. Verden, som mange kender den, har ændret sig, og vi bør være mentalt forberedt på forskellige former for tab.

Modstandsdygtighed
For det andet skal vi bestræbe os på at udvikle resiliens, eller modstandsdygtighed, mod det negative.

Der bør føres en ”resilienspolitik” som bl.a. indebærer at styrke de politiske institutioner og skabe et samfund, der dels er i stand til at forhindre kriser og chok, dels lærer at håndtere dem med ”forstandighed og klogskab”. Tilsvarende skal vi som individer blive bedre til både at undgå tab og til at kunne rejse os efter at have oplevet tab og kriser.

Anerkende tab
Reckwitz mener desuden, at vi som samfund bør bestræbe os på at anerkende de tab, som mange oplever, og skabe en form for forsoning mellem dem, der har fordele af globalisering, effektivisering og andre typer ændringsprocesser, og dem, som har lidt tab eller frygter at gøre det.

Desværre sker det modsatte. De ”blåsorte” partier vokser sig store på folks utilfredshed og i stedet for at søge samarbejde og kompromisser, bidrager de til stadig større afstand mellem ”os og dem” – mellem by og land, arbejdere og akademikere og altså mellem ”elite” og ”almindelige folk”.

Lad os håbe, at politikerne, der lige nu sidder og forhandler på Christiansborg, er i stand til at udvise den forstandighed og klogskab, som Reckwitz efterspørger, og at vi får en regering, som bygger broer og ikke endnu højere mure.

Indlægget er en lettere omskrevet version af kommentar i Bornholms Tidende i anledning kommunalvalget.