Kronik af Mona Klippenberg 8. marts 2025
Vi ved efterhånden godt, hvordan vi kan løse nutidens store udfordringer, men rundtom i kommunerne er det svært at vende skuden, fordi politikerne ser enhver natur- og klimabelastende virksomhed som en mulighed for flere skattekroner og økonomisk vækst. Så vi fortsætter med at gøre det, forskerne siger, vi ikke skal gøre, og det øger ikke blot presset på vores fælles natur og miljø, men skaber også mindre menneskevenlige lokalsamfund.
Teksten er skrevet for Bornholms Tidende, men er relevant for alle danske kommuner.
Biltema-sagen er heldigvis blevet udskudt, til stor bekymring for enkelte politikere, som frygter negative konsekvenser for kommunens konkurrenceevne.
”Hvis det viser sig, at vi er for langsomme, betyder det, at der er andre byer, der kommer hurtigere frem, og vi kommer bagud eller helt ud af køen, for det gider de ikke. Hvis vi har et tempo, der er for langsomt, skader det mulighederne for at få løftet Bornholm”, har Socialdemokratiets gruppeformand tidligere udtalt til TV2.
Denne holdning hersker desværre ikke blot på Bornholm, men i alle kommuner. Som lokalpolitiker skal man helst være positiv til alt, som potentielt kan give arbejdspladser og skattekroner, man skal behandle store erhvervsfolk som hellige køer, og mindre erhvervsdrivende og almindelige borgerne må finde sig i at få deres liv, nærmiljø og fremtidsdrømme ødelagt af ”vækst” og ”udvikling”.
Højhastighedssamfund
Den tyske sociolog Hartmut Rosa er blevet superstjerne på at analysere det moderne samfund og forsøge på at forklare, hvorfor vi til trods for, at vi materielt har det så godt og aldrig har oplevet så meget frihed og mange valgmuligheder som i dag, alligevel ikke er lykkelige.
Han ser dagens samfund som et højhastighedssamfund, hvor der hele tiden sker en opspeedning – en acceleration – som sætter rammer for vores liv.
Alt går hurtigere; transport, teknologiudvikling, sociale ændringsprocesser og livstempo. Der kommer stadig nye mobiltelefoner, køkkenmaskiner og andre materielle goder, som reklamen overbeviser os om, at vi bare må ha. Værdier, normer og sociale relationer er ikke længere så stabile, som de plejede at være, og vi multitasker konstant og prøver at opnå mere på kortere tid, samtidigt med at vi bruger mindre tid på søvn, måltider og socialt samvær.
Det sørgelige er, at vores økonomiske system er sådan indrettet, at uanset hvor meget vi sætter farten op, og uanset hvor innovative og effektive vi er, så må vi næste år sætte farten endnu mere op, hvis vi skal opretholde vores økonomi og beholde nuværende levestandard.
Stress og konkurrence
Resultatet af accelerationsprocesserne er ifølge Rosa fremmedgørelse i forhold til hinanden, verden og naturen. Og selvom teknologien giver muligheder for at effektivisere og frigøre tid, har vi sandsynligvis aldrig været så stressede som i dag.
Accelerationen præger både privatlivet og samfundet, deriblandt arbejdslivet, skolen, sundhedsvæsenet og andre offentlige sektorer. Den gør, at vi hele tiden føler, at vi konkurrerer med hinanden, og den fører os længere og længere væk fra det liv, de fleste af os egentligt ønsker at leve – et liv med mindre stress, stærkere jordforbindelse og bedre tid til familie og venner.
Kriser
Højhastighedssamfundet har også ført os ind i en natur- og klimakrise. Vi bruger af naturressourcerne hurtigere end naturen klarer at forny sig, og vi har allerede overskredet planetens tålegrænser for klimaforandringer, biodiversitetstab, næringsudslip fra landbrug og industri, ferskvandsforbrug, tab af skov- og naturarealer samt menneskeskabt forurening.
Vi er også ved at nå grænsen for forsuring af havet og er godt på vej mod en alvorlig ændring af Jordens miljø, som vil gøre det meget ubehageligt at leve her.
Landbruget
Accelerationen kan blandt andet mærkes i primærerhvervene. Det traditionelle familielandbrug kan ikke længere svare sig, og i stedet er mange landmænd blevet fabriksejere og daglige ledere med udenlandske ansatte. Mindre landbrug bliver købt op af større, og vi risikerer, at der om ikke så mange år kun er nogle få, store landbrug tilbage på øen.
Det er en lidt skræmmende tanke.
Fiskeriet
Også fiskeriet er overtaget af de store. Der bliver skabt enorme formuer, mens dem med mindre fiskerbåde, der drev en meget mere bæredygtig form for fiskeri, stort set er parkeret.
Den islandske forfatter Jón Kalman Stefánnson beskriver så smukt i romanen Fisk har ingen fødder den sorg og tab af værdighed, folk i Keflavik oplever, når deres liv er blevet ødelagt, fordi havets ressourcer ikke længere er tilgængelige for dem. Måske er der bornholmere, som har følt det på samme måde.
Keflavikboerne trækker gardinerne for, fordi de ikke orker at se udover havet, ”… for hvem vil lade noget så vidstrakt minde en om bedre tider, om virksomme dage, da det var let at gå oprejst; minde en om at man stiltiende har givet sit samtykke til at havets fiskestimer blev forvandlet til en bankkonto for skibsredere og deres efterkommere, at den måbende torsk og den glinsende sild blev deres blod, at havet blev privatiseret.”
Grøn og bæredygtig ø?
Da jeg flyttede til Bornholm, troede jeg, at jeg kom til et samfund, som var bevidst om at tage vare på kloden og samtidig bevare sin egenart og identitet – det var i al fald det indtryk, jeg fik, da jeg læste Bright Green Island-visionen.
Her hedder det blandt andet: ”Bornholm vil til enhver tid være et forbillede som et klimavenligt samfund. Bornholm gør bæredygtighed til god forretning. Bornholm kobler bæredygtighed og boliger med kulturel identitet.”
Biltema står for det modsatte af disse visioner. Virksomheden er i høj grad klima- og naturuvenlig, den harmonerer dårligt med vores identitet og mål om at være en grøn og bæredygtig ø, og de lovede 50 arbejdspladser vil sandsynligvis etableres på bekostning af eksisterende arbejdspladser andre steder på øen.
Vi har et valg
Selvom Bornholm som mange andre udkantkommuner slider med økonomien, behøver vi ikke at sige ja til alle mulige slags virksomheder.
Vi behøver heller ikke at blive som alle andre steder, der domineres af store boks- og kædebutikker, som kan sælge ting billigere, fordi de er produceret i lande med svag arbejdsmiljølovgivning og lave lønninger. Vi kan vælge at være anderledes på den gode måde.
Støtte lokale virksomheder
Heldigvis findes der mange mennesker her på øen, som ikke blot har visioner, men gennem hårdt arbejde forsøger at gøre en indsats for at visionerne skal blive til virkelighed. De gør det ikke som Biltema for at få flere millioner eller milliarder ind på sine allerede velfyldte konti, men for at bidrage til et bedre samfund og en grønnere ø.
På Hammersly ved Rutsker driver fx nogle unge mennesker økologisk landbrug, hvor de producerer de lækreste grøntsager, som garanteret giver en meget større smagsoplevelse – og bedre samvittighed – end 10-kronerspølserne i Biltemas café.
Vi bør støtte dem og alle de andre virksomheder, der bidrager til sammenhængskraft, autenticitet og identitet, og som gør Bornholm til et mere både menneske- og naturvenligt samfund.
Dansk Natur 