SVALEHALEN KOMMER MED SOMMEREN
Den store, flotte sommerfugl er måske ved at vende tilbage som fast ynglende i Danmark efter næsten 50 års fravær. 20. maj klækkede to svalehaler i Michael Stoltzes have ved Balka på Bornholm Sidste år i august skrev jeg her i avisen om usædvanligt mange fund af svalehaler og svalehalelarver i Danmark.
Den imponerende sommerfugl var for 100 år siden så almindelig på engene i mange dele af Jylland, at den nogen steder simpelthen blev kaldt ”sommerfuglen”, fordi det var den, der kom flyvende med sommeren omkring 1. juni. Det var den rigtige sommerfugl. Men efter 1950’erne begyndte den at forsvinde på grund af dræning, opdyrkning og sprøjtning, og i 1978 uddøde den sidste, faste bestand af svalehalen (Papilio machaon) i Danmark.
Et stykke nede i Europa lever imidlertid en genetisk lidt anderledes variant af svalehalen, som nu spreder sig nord på grund af klimaændringer, og fordi flere og flere driver haver og jord uden gift eller kunstgødning. Det har ført til et stigende antal omkringstrejfende svalehaler i Danmark, og arten yngler nu atter i store dele af Nordtyskland, hvor den også har været forsvundet i mange årtier. Og nu er den prægtige art – ”sommerfuglenes konge” – altså formentlig ved at indtage Danmark.
I 2024 blev svalehalen fundet spredt i den sydlige del af landet, men der blev navnlig set mange på Bornholm, hvor der siden blev fundet over 100 af de karakteristiske, stribede larver på bronzefennikel, dild og gulerod i haver rundt omkring på hele øen. De har forpuppet sig og overvintret, og nu, hvor sommeren banker på, mærker de lyset og varmen og klækker.
Jeg var så heldig at finde to svalehalelarver på dild i vores køkkenbed, og de forpuppede sig i haven, hvor de har overvintret i det fri og tålt frost og sne. I de seneste uger har jeg holdt øje med forandringer i pupperne, og 18. maj kunne jeg ane en svag aftegning af vingemønstret under puppehuden. Jeg var ikke sikker, men dagen efter var tegningerne tydelige, og den 20. maj var vingefarverne så markante klokken otte om morgenen, at jeg vurderede, at sommerfuglene ville bryde frem næste dag. For en sikkerheds skyld blev jeg dog hjemme for at holde øje med pupperne. Det var godt – for midt på dagen, hvor det var varmt med strålende sol, krøb svalehalerne ud af de trange pupper med en halv times mellemrum.
Det går hurtigt. Puppen revner i forenden og åbner sig ligesom en færgeklap, og i løbet af 10-15 sekunder kryber sommerfuglen frem, famler med benene, klatrer fri af puppehuden og begynder at strække sine bløde, krøllede vinger ved at fylde dem med kropsvæske og luft. Efter fire-fem minutter er vingerne helt plane og har nået deres fulde størrelse. De er dog endnu så bløde og føjelige, at de kan blafre i vinden som en tynd, blød silkeklud. I stille vejr hænger de roligt sådan i op til en halv time, men med mellemrum åbner sommerfuglen vingerne let, så de former en smuk bue, hvor der kommer luft til vingeoversiderne.
Omkring tre kvarter efter klækningen åbner sommerfuglen vingerne helt og folder sig ud i al sin pragt direkte vendt mod solen, og sådan sidder den stille nogle få minutter. Under denne proces hærder vingerne, og til sidst begynder sommerfuglen at bevæge vingerne lidt op og ned, hvorefter den pludselig letter og flyver ud i verden med vingeslag så sikre, som havde den aldrig bestilt andet.
De to svalehaler kom med sommeren og fløj ud i haven og videre ud i naturen på den strålende dag. Den farverige og elegante sommerfugl med haler og et vingefang på op til 9 centimeter flyver i årets første generation fra midt i maj til midt i juni. Den lægger æg på kvan, kærsvovlrod, bronzefennikel, dild og gulerod og flere andre arter af skærmplanter, som den spraglede og giftige larve æder. Larven forpupper sig i vegetationen, og tidlige pupper forvandler sig til årets 2. generation, der normalt flyver fra midt i juli til sidst i august. Sene larver af 1. generation og larver af 2. generation bliver til pupper, som overvintrer og klækker i maj-juni året efter.
De næste uger og sommeren vil vise, om den rigtige sommerfugl endelig er vendt tilbage som fastboende art i Danmark. Jeg håber det.
—
Artiklen er skrevet af Michael Stoltze og blev bragt første gang i Kristeligt Dagblad 21. maj 2025, se
her
Dansk Natur 