Der har været frost og sne i januar og februar, og det er 16 år siden, det har været så koldt. Men nu tør det, og der er udsigt til op omkring 10 graders varme flere steder i Danmark i næste uge. Og hvor solen kommer frem, er der dermed også mulighed for at se den første sommerfugl på vingerne. Vi holder øje med citronsommerfugl, dagpåfugleøje, nældens takvinge og det hvide C. Om admiralen har klaret den kolde vinter er usikkert. Men foråret er på vej. Her er erantis og vintergæk fra Balkalund i dag. Citronsommerfuglen er fra et tidligere år.
Se indslag fra vores have i dag, 22. februar 2026, i TV2 Bornholm her






