Det er ingen skam at ombestemme sig
Af Mona Klippenberg, bragt i Bornholms Tidende 19-02-2022
Hvis Bornholms politikere mener alvor med Bright Green Island-visionen, bør de tænke sig godt om, før de siger ja til Biltema og andre gigantbyggerier.
Det er godt for demokratiet, når politikere er i stand til at lade sig overbevise af ”det bedre argument”, som statsminister Mette Fredriksen synes at gøre, når hun i en kronik i Politiken skriver, at hun nu er ”grøn før rød”, mens det tidligere var omvendt.
For de gamle ideologier og partiprogrammer duer ikke helt, når vi skal prøve at løse nutidens store udfordringer, og nogle gange kan det være nødvendigt at lytte til politiske modstandere med mere viden, eller selv prøve at sætte sig ind i forskning og statistik om det aktuelle emne.
Ny gigantbutik
Et flertal af kommunalbestyrelsen ønsker at give plads til en boksbutik på 6.600 kvadratmeter plus parkeringsplads på en ubebygget grund tæt på 10. klasseskolen i Rønne og begrunder det blandt andet med, at butikken vil skabe arbejdspladser og reducere nethandel.
Det kunne have været nogle gode argumenter, hvis vi ser bort fra, at ledigheden nu er nede på historiske 2,5 procent og forventes at synke yderligere, og at nethandel ikke nødvendigvis er af det onde. Fra et klima- og miljøperspektiv kan nethandel faktisk være at foretrække, hvis der blot ikke bruges så store mængder emballage, som vi ofte ser, og vi ikke kræver den hurtigste leveringsmetode.
Selv om der skabes nogle nye arbejdspladser, er det desuden ikke sikkert, at det totale antal arbejdspladser på øen bliver højere, fordi en kæmpebutik, som der her er planer om, må forventes at svække eller udkonkurrere mindre forhandlere over hele øen.
Men der er mange ting, politikerne bør tænke grundigt gennem, før de tager stilling, blandt andet, hvilken påvirkning en sådan butik vil have på klima, miljø og natur, og hvordan den harmonerer med det billede af Bornholm, som vi ønsker at formidle til potentielle tilflyttere og besøgende, som jo også kan generere en hel del arbejdspladser.
Klimabelastende
Den mest oplagte grund til, at takke pænt nej til den aktuelle butik, er at langdistancevarehandel er en af de største klimasyndere, og at blot den mængde stål, beton, plast, asfalt og hvad, der end bruges til de store byggerier, medfører enorme CO2-udslip. Butikken er også meget arealkrævende, og man kunne med fordel bruge grunden til noget mere bæredygtigt, som også giver plads til natur.
Der har den senere tid været stort fokus på henholdsvis elektronik- og tekstilhandelen, fordi de begge er meget klima- og miljøbelastende og der mange steder i verden har ophobet sig enorme bjerge med brugt elektronik og tøj. En del butikker er derfor i gang med recirkulering og genanvendelse, og der opfordres til at købe kvalitetsprodukter, der holder længe, frem for billige produkter, der går hurtigt itu. Ifølge en rapport fra Nordisk ministerråd fra 2015 udgør produkter til bolig det mest miljøbelastende forbrugsområde i EU, med transport, fødevarer og tekstil- og skoindustrien på de næste pladser.
En stor del af tekstilerne, elektronikken og de andre produkter, der havner i danske butikker, importeres fra Asien og specielt Kina, hvor 60 procent af energien kommer fra kulkraft og luften mange steder er så tæt af sundhedsskadelige partikler, at skolebørn må holde sig indendørs og udendørsarrangementer aflyses. Arbejdsforholdene på fabrikkerne er desuden kendt for at være meget dårlige, og der bruges store mængder miljøskadelige stoffer.
Bæredygtig handel
For fremtiden vil der garanteret komme endnu større fokus på, hvordan vi kan begrænse vores indkøb samt købe mere varige og bæredygtige produkter. Der er desuden en CO2-afgift på vej, som vil ramme de virksomheder, der bidrager til størst udslip af klimagasser, efter princippet om at den, der forurener, også skal betale for det.
Vores politikere burde stille krav om bæredygtig handel til virksomheder, der vil etablere sig på Bornholm, og det følger egentligt naturligt af Bright Green Island-visionen, hvor det hedder, at vi skal ”tage livtag med køb, forbrug og smid væk livsstilen. Vi skal udvikle en model, rutiner og systemer, som sikrer, at vi også i fremtiden har adgang til de værdifulde ressourcer. Genbrug og genanvendelse bliver nøgleord. Produkter og deres indholdsstoffer skal igen og igen indgå i kontinuerlige kredsløb – og på den måde bevare deres værdi.”
Efterspørger kvalitet
En anden grund til, at vi bør undgå den aktuelle nyetablering, er at Bornholm forbindes med kvalitetsprodukter og små håndværksbedrifter og specialbutikker, og da passer det dårligt, at noget af det første man møder, når man kommer til øen, er de samme gigantbutikker, som findes i alle andre danske og europæiske forstæder. Skulle vi ikke hellere satser på at rendyrke de kvaliteter, turister og potentielle tilflyttere efterspørger, og som kan styrke den grønne profil og dermed øens økonomi?
Når nationale og internationale medier roser Bornholm op i skyerne, er det jo ikke lavpris- og boksbutikker, der fremhæves, men den mangfoldige og dramatiske natur, den spændende historie, de gode vandremuligheder og cykelvejer, arkitekturen, kunsten, de hyggelige små butikker og værksteder, cafeer og restauranter med mad og drikkevarer baseret på lokale og økologiske produkter samt ikke mindst initiativerne for at reducere CO2-udledningerne og skabe en grønnere ø.
Høje ambitioner
Kvaliteter, der fremhæves, er enkelthed, autenticitet og bæredygtighed. Vores ø er ikke som mange andre engang naturskønne steder ødelagt af prangende hoteller, shoppingcentre og forlystelsesparker, men et sted, man kan flygte til for at undgå de værste følger af overflods- og konkurrencesamfundet.
For to år siden modtog Bornholm en EU-pris for sine innovative energiløsninger og bidrag til et bæredygtig og klimavenlig Europa, og tildelingen blev begrundet med, at øen har ambitioner om at blive CO2-neutral inden 2025 og et nul-udslips- og klimavenligt samfund inden 2035.
Grænser for vækst
Så gigantbutikker harmonerer ikke rigtigt med mærkevaren Bornholm og vores klimaambitioner, og vi kan desuden ikke forvente, at den enorme økonomiske vækst, vi har haft indtil nu, vil fortsætte. Vi har levet over evne alt for længe, og hvis vi skal undgå at økosystemerne kollapser og klimaforandringer gør store dele af jordkloden ubeboelig, skal vi handle nu.
Det behøver imidlertid ikke at betyde, at vi får dårligere liv, snarere tværtimod, hvis vores politikere har mod til at tage de rigtige og kloge beslutninger.
Socialistiske drømmerier?
Den britiske økonom Tim Jackson er en af de mange tænkere og samfundsdebattører, der argumenterer for, at vi for fremtiden må bygge vores samfund på helt andre ting, end ukontrolleret forbrug, alt for høje klimagasudledninger og naturødelæggelser, som vi har gjort de seneste årtier, og han foreslår en række bæredygtige måder at skabe rige liv og gode samfund på. Hans to bøger om emnet er nu begge oversat til dansk, og de kan anbefales til politikere og andre, som vil bidrage til levende, miljøbevidste byer og kommuner med høj sammenhængskraft.
Politikere fra blå blok vil måske tænke, at det lyder som socialistiske drømmerier, men Jacksons tanker har stor tilslutning blandt alle typer mennesker og giver håb om en bedre verden.
Grøn og eksklusiv ø
Skal vores byer se ud som de fleste andre steder, hvor de store og ofte udenlandsk ejede butikskæder udkonkurrerer de mindre butikker, eller vil vi have, at Bornholm skal fremstå som anderledes på den gode måde og tilmed lidt eksklusiv?
Foretrækker vi billige og natur- og klimaødelæggende varer, der er produceret i lande med svag arbejdsmiljølovgivning, eller skal vi begynde at tage Bright Green Island-visionen alvorligt og som Mette Fredriksen nu bare indse, at klima, miljø, natur og bæredygtige løsninger må have førsteprioritet?
Der er stadig anledning til at forandre mening. Og brug for al del den flotte og meget synlige grund ved Vibegård til noget, som gør både fastboende og turister glade og optimistiske og vi alle kan være stolte af.
Dansk Natur 