Vores besværlige natur
Kronik af Mona Klippenberg, bragt i Bornholms Tidende 6.11.2021
Biodiversitetskrisen skyldes først og fremmest, at vi har taget det meste af landet i brug til bebyggelse og produktion, og for at genoprette økosystemer og sikre, at naturen fortsætter at forsyne os med vigtige goder, skal vi have langt mere beskyttet natur. Og det kan faktisk også være godt for økonomien.
Ikke alle bornholmere er glade for den kommende naturnationalpark i Almindingen. Nogle er bange for, at de ikke længere vil have den samme adgang til naturen som før, mens andre bekymrer sig for det lokale savværks fremtid og mulighederne for at skaffe nok lokalt tømmer. Det konservative Folkepartis kommunalbestyrelseskandidater Ralf Marcoux Skovgaard og Iben Busch er i Tidende 28.10 og 31.10 kritiske til naturnationalparken, og førstnævnte spørger, om ”bæredygtig skovdrift ikke ville kunne løse problemet med biodiversiteten”.
Det ville være fantastisk, hvis det kunne, men desværre. Naturen har brug for steder helt uden produktion, så bortset fra at fjerne fremmede træarter for at give plads til hjemmehørende og udsætte nogle store planteædere, der sørger for dynamik og variation, bør vi blande os mindst muligt. Statsskovenes naturnære skovdrift er selvsagt langt bedre for naturmangfoldigheden end konventionel skovdrift, men skoven drives stadig med et mål om økonomisk profit.
For lidt og for dårligt
Biodiversitetskrisen skyldes primært, at vi har taget det meste af vores land i brug til menneskelige formål. Jordbruget alene dækker over 60 procent af arealet, og den natur, vi har tilbage, er af dårlig kvalitet, for eksempel har kun 5 procent af naturområderne og 43 procent af arterne, der er beskyttet gennem EU’s naturdirektiver, en gunstig bevaringsstatus.
Det regeringsudnævnte Wilhjelm-udvalg, ledet af den konservative politiker Nils Wilhjelm, fastslog allerede for tyve år siden i rapporten En rig natur i et rigt samfund, at naturarealerne er for få, for små og for fragmenterede. Siden den gang har vi genoprettet en række naturområder, men samtidigt har vi mistet masser af god natur til fordel for bebyggelse og produktion.
Nationalparker med gylletanke
Et af virkemidlerne, som Wilhjelm-udvalget foreslog for at skabe mere og bedre natur, var
oprettelsen af nationalparker. Der blev fra 2008 til 2018 etableret fem stykker, men de kom ikke til at blive de storslåede og selvforvaltende naturområder, man i andre lande forbinder med nationalparker, og mange besøgende har nok troet, de er kørt fejl, når de har besøgt danske nationalparker med gylletanke og parcelhuskvarterer fra 1970’erne.
De fem danske nationalparker opfylder altså ikke de internationale kriterier for nationalparker, og Folketingets flertal har derfor vedtaget at oprette femten såkaldte naturnationalparker, som svarer bedre til den almindelige opfattelse af, hvad en nationalpark er.
Den naturlige skov
Hvis skov får lov til at udvikle sig naturligt og under påvirkning af store planteædende dyr, vil den efterhånden blive meget artsrig. En naturlig skov vil bestå af hjemmehørende træer af forskellig art og alder, vand udgør en vigtig del af skovens økosystem og bliver ikke drænet væk, som i produktionsskoven, og der vil findes lysninger, som er levesteder for mange lys- og varmekrævende arter. En skovbund, der ikke bliver forstyrret af hugst og anlægsmaskiner vil danne grundlag for et rigt planteliv, og gamle og døende træer og dødt ved bliver i skoven og bidrager til nyt liv. I en naturlig skov bruges der selvsagt heller ikke gødning og pesticider.
Det har stor betydning for biodiversiteten, hvilke træer og andre planter, der vokser i skoven. Sommerfugle og bier, som har været i stærk tilbagegang de seneste årtier, har for eksempel gennem evolutionen tilpasset sig helt specifikke planter, i nogle tilfælde kun én eller få arter, som de er helt afhængige af. Når så mange hjemmehørende planter forsvinder, fordi de ikke kan tåle de store næringsmængder fra det moderne, intensive landbrug, eller vi erstatter de vilde, hjemmehørende planter med fremmede, som arterne ikke har delt evolutionshistorie med, forsvinder insekterne. Amerikansk douglasgran er et eksempel på en træsort, som er god for træindustrien, men ikke støtter danske insekter.
Samspil
Vores natur består af et uendeligt antal samspil mellem planter, dyr, svampe og andre organismer, og det gør, at den både er utrolig spændende og meget sårbar.
Mere end 90 procent af planterne er afhængige af svampe i jorden for at kunne optage vand og næring, mens fugle har insekter og andet småkravl på menuen. Selv fugle, der som voksne er vegetarer, lever de første uger af deres liv af insektlarver, og de kan faktisk sætte flere tusinde larver til livs, før de forlader reden. Fordi de fleste af naturens arter er så nøje tilpasset, kan selv mindre naturindgreb forandre hele næringskæder og økosystemer betydeligt.
Økosystemtjenester
Biodiversitetskrisen indebærer ikke blot, at mange dyr og planter forsvinder, men truer også vores egen eksistens. Vi behøver insekter for at få vores frugttræer, grøntsager, bærbuske og mange andre afgrøder bestøvet, og velfungerende økosystemer bidrager til at lagre kulstof, sikre vores grundvand og undgå oversvømmelser og andre følger af ekstremvejr.
En rig natur er desuden vigtig for vores fysiske og mentale sundhed, den giver os brugsgenstande og medicin, luften, vi indånder og utallige andre ting. Beregninger fra blandt andet EU og FN viser derfor, at naturbeskyttelse er økonomisk lønsomt, mens det modsatte, at vi fortsætter med at ødelægge og overudnytte naturen, vil ramme økonomien hårdt.
Nye tanker om velstand
Vi er oplært til at tro, at økonomisk vækst er en forudsætning for velfærdssamfundet og det gode liv, og vi har et enormt materielt forbrug, som kun er muligt, fordi vi driver rovdrift på naturen. Heldigvis er der nu stadig flere, der indser, at væksten har en grænse, blandt andet den britiske økonomiprofessor Tim Jackson, som i bøgene Velstand uden vækst og Post Growth. Life after Capitalism argumenterer for, at vi bør indføre et nyt velstandsbegreb, der ikke handler om at købe flest mulige ting, men om, at leve gode og meningsfulde liv inden for naturens tålegrænse, være fri for sygdom, have muligheder for at deltage i samfundslivet og opleve værdighed.
Essensen af begrebet bæredygtighed er, at vi skal forvalte vores fælles Jord sådan, at det ikkereducerer kommende generationers muligheder for at dække deres behov. Det er et godt princip, som vi også bør forsøge at efterleve her på Bornholm, og det gør vi blandt andet ved at oprette naturnationalparker.
Klog naturforvaltning
Natur er kompliceret, men jo bedre indsat i naturens mange besynderligheder vores politikere er, jo bedre forudsætninger vil de have, for at tage rigtige og kloge beslutninger om, hvordan vi bedst forvalter vores fælles natur. Mange steder i Europa har naturgenopretning og genforvildning bidraget til, at samfund med stor håbløshed og fraflytning har fået styrket både økonomien og sammenhængskraften ved at lade vild natur spilde en hovedrolle inden for blandt andet erhvervsliv, undervisning, sundhedsvæsen og kulturliv, og måske er det også i de baner, man skal tænke på Bornholm.
Dansk Natur 