Den musikalske drossel med det lyse, plettede bryst tilbringer vinteren i Sydeuropa. Når den ankommer til Danmark om foråret, begynder den straks at synge højlydt og insisterende fra trækronerne
 
De fleste med sans for fuglesang elsker utvivlsomt solsortens første kald i det tidlige forår.

Fuglen, der synger så smukt og alvorslet, er én af Danmarks fire ynglende arter i drosselslægten, der udover den mørke solsort rummer tre lysere arter med pletter på brystet: Sangdrossel, misteldrossel og sjagger. Solsorten regnes for at være vores mest almindelige fugl, og af de tre andre drosler er sangdroslen langt den talrigeste. Den yngler i træer nærmest overalt i Danmark.

Hvert efterår trækker sangdroslen til Sydeuropa for at overvintre. Den kommer tilbage til os i det tidlige forår og dukker undertiden op allerede i februar. Nogle få fugle undlader rejsen og bliver hos os hele vinteren, men hovedreglen er, at de kommer fra Syden og indfinder sig på deres danske ynglepladser midt i marts. Og så skal jeg da love for, at sangen begynder!

I år kom ”vores” sangdrossel til haven den 18. marts. Jeg ved det lige præcis, for den satte sig derude i det højeste træ og proklamerede: ”Her er jeg, her er jeg, her er jeg!”. Det hørte jeg og bød den glad velkommen ved at spørge: ”Hvad vil du drikke?”, hvortil den svarede: ”Akvavit, akvavit, akvavit”, ”rigtig tit, rigtig tit, rigtig tit”.

Sådan er det med sangdroslen. Den synger kraftigt og selvsikkert med et stort repertoire, som den er så stolt over, at den helst sætter sig i højt til vejrs og altid gentager sine strofer to-tre-fire gange. Den hyppigste strofe er tre fløjt i træk med tryk på det første. Men den kan også eksekvere det klassiske to-tonede herrepift efter damer tre gange i træk, og indimellem affyrer den længere og mere indviklede kompositioner, som den gentager med usvigelig præcision to-tre gange. Det hele kan lyde sådan her: ”Hør på mig, hør på mig, hør på mig – viu-viiii, viu-viiii, viu-viiii – nu stopper jeg altså snart, nu stopper jeg altså snart – nåe nej, nåe nej, nåe nej – vel gør jeg ej, vel gør jeg ej, vel gør jeg ej.” I én uendelighed.

På latin hedder sangdroslen Turdus philomelos, som meget passende betyder ”droslen, der elsker at synge”. Den har ikke solsortens bløde, rullende fløjt og tænkepauser. Sangdroslen gir’ den gas hele tiden og holder ved i timevis, idet den dog gerne flytter rundt mellem forskellige høje træer.

Sangdroslen bygger rede i træer og når typisk at udruge to kuld med 3-5 unger i løbet af forår og sommer. Æggene klækker efter en rugetid på to uger, og ungerne vokser meget hurtigt og hopper af reden efter blot to uger mere. Fuglen lever især af orme, insekter og ikke mindst skalbærende snegle, som den knuser ved at gribe dem med næbbet og slå dem mod særlige sten, som kaldes for drosselværksteder. Den er også glad for bær, der gerne må være overmodne, gærede og alkoholiske.

I Danmark er droslen nævnt i af Edvard Søderberg, der i år 1900 skrev ’I Danmark ligger der hus ved hus’. De første fire linjer af 2. vers:

I Danmark løber der sti ved sti
og mødes ved alfarvej.
Der lærken synger, og droslen slår,
og gøgen kukker i maj.

I Norge har de en populær og vældig sød børnesang om sangdroslen – måltrosten på norsk – skrevet af Alf Prøysen 1955:

Lille måltrost

//:Lille måltrost, lille måltrost hvorfor er du så glad?://
Jo fordi jeg har rede som ingen vet av
Langt inni skogen den grønne

//:Lille måltrost, lille måltrost hvorfor strever du så?://
Jo fordi jeg må finne litt mat til de små
Langt inni skogen den grønne

//:Lille måltrost, lille måltrost har du tre eller to?://
Jeg har tre som er flinke og en som er god
Langt inni skogen den grønne

//:Lille måltrost, lille måltrost vil du hilse fra meg?://
Ja i kveld skal vi synge en vise om deg
//:Langt inni skogen den grønne://

Droslens fortryller os ikke med rolig sang som solsortens tankefulde strofer af skønhed. Men den kan nogen andet: Den synger energisk med en så ukuelig livskraft, at man er ikke i tvivl om, at fuglen er lykkelig og glad, når den kalder oppe fra sit høje træ. Og åh, hvor det smitter!

Så prøv at lytte efter sangdroslen næste gang, du går en tur i haven eller skoven.

—

Bragt første gang i Kristeligt Dagblad 9. april 2016