Vi ynder at tale om opgøret mellem rød og blå blok i dansk politik. Men det er en grov forenkling.
Min bror, Martin Stoltze, der bor i Skåne og ser dansk politik med friske og skarpe øjne fra sidelinjen, har udtænkt dette politiske kompas med fire farver, rød-blå & sort-grøn:
Martins politiske kompas. (© Martin Stoltze).
Det synes jeg er mega-interessant!
Prøv at placere de forskellige partier. Prøv at placere dig selv. Prøv at placere de forskellige ideologier. Prøv at placere forskellige politikområder. Prøv at placere naturpolitik! Spændende ikke?
Tak, Martin!
Dansk Natur 
Selv tak. Jeg vil skynde mig at tilføje at kompasset selvfølgelig også er en forenkling. Hvis man skal placere partierne, så er det ikke punkter men sådan nogle bobler der kan ligge lidt på hver side af stregerne.
Naturligvis – og boblerner kan bevæge sig med tiden.
Vi kan kun overskue virkeligheden ved at forenkle den.
kære Stoltze
Din bror bor sikkert i Skåne – det har jeg ingen grund til at betvivle, – men hvilken relation har det til næste påstand om, at han har friske og skarpe øjne, når han ser på dansk politik fra sidelinjen? Netop det, at han opholder sig på afstand, kunne jo godt være et argument for, at han ikke ser så klart. Jeg har nu prøvet hans reduktionistiske skema af på Liberal Alliance og Bæredygtigt Landbrug og havner sådan ca dér, hvor der står egoisme, men det kan jo være, at det er skemaet der er noget galt med.
Vh.
Johs.Thomsen
Kære Johs. Thomsen.
Selvfølgelig er kompasset en forenkling, som ophavmanden også skriver. Men det kan også være, at det er Bæredygtigt Landbrug og Liberal Alliance, der er er noget galt med (hvis man altså synes, at egoisme er galt (det er jo ikke sikkert!). Men hvorfor synes du, at BL og LA havner i det blåsorte hjørne?
Hilsen Michael Stoltze
Læs evt. mere her: http://politiken.dk/debat/analyse/ECE736801/analyse-her-er-det-nye-politiske-kompas/
Modellen skal ikke tages for mere end den er – nemlig en forenkling som kan sætte tankerne i spil, og hvilken side af Øresund den er produceret på har nok ingen betydning.
Johs. Thomsen skriver, at Liberal alliance havner i det sortblå hjørne, og mener at det er et problem ved modellen. Det kunne jo også være et problem med LA. Selv er jeg meget i tvivl om hvordan de har tænkt sig at forene liberalisme med langsigtede, grønne løsninger. Har du et bud, Johs. Thomsen? I så fald har modellen bidraget til en ny debat, og det er jo ikke så ringe.
Den akse jeg foreslår mellem kortsigtet og langsigtet giver ikke svar på hvad der er rigtigt og forkert. Fra det 20. århundredes historie kan nævnes mindst to ideologier som foregav at have de helt store, langsigtede svar, men som alligevel endte i den sorte gryde.
Men rejst som en spørgsmål er det et interessant, hvor langsigtede beslutninger politiken kan og bør arbejde med. Skal vi tænke frem til næste meningsmåling, til næste valg, til næste generation eller på en fjern evighed? Hvor forudseende kan vi være, og hvor store risici skal vi tage?
Den rimelige horisont varierer fra emne till emne, men udarmelsen af naturen er en meget lang proces med meget langtrækkende virkninger. Det er jo ingen nyhed. Siden Brundtlandrapporten har man talt om holdbar udvikling. Det er dumt at save den gren over man selv sidder på. Alligevel saver vi på livet løs.
Jo længere perspektiv, des mere hænger økonomi og økologi sammen. Måske skulle man prøve at skabe rammer for økonomien, som fremmer langsigtede hensyn og investeringer. Økonomi er slet ikke mit gebet, men jeg lagde da mærke til at de samme tanker var oppe i forbindelse med finanskrisen i USA.
De fleste vil kunne skrive under på, at den daglige politiske debat er alt for kortsigtet og alt for optaget af den seneste enkeltsag. Jeg tror, at både politikerne og vælgerne i virkeligheden er bedre end som så. Lad os håbe, at vi kan få en valgkamp, hvor partierne har mod til at give deres bedste og ærligste bud på fremtidens verden.
Hvordan vil egentlig have det, og hvordan kommer vi i den retning?
Det er jo det, politik handler om.
Eller for at gøre det enkelt:
Vil vi have en rig og mangfoldig natur? I så fald skal naturen have mere plads, og det skal være langsigtet.
Ønsker vi, at næste generation kender noget til naturen og lærer sig at bruge den? I så fald skal naturen ind på skoleskemaet, ikke som endnu flere boglige mål, men som noget spændende, der giver lyst og luft i skoledagen.
Fin præcisering og perspektivering! Man skal netop prøve at glemme alt om, hvad der er godt og ondt. Men det er tankevækkende, at det som regel er ude i kanterne af kompasset, at det historisk er gået (helt) galt.