Når forårsvarmen endelig sætter ind og luner grøftekanterne hen i marts, dukker der pludselig nogle små, gule blomster op.
Det er kurveblomsten følfod, der står og lyser op med sine 1o-krone-store, solgule silkeknapper. Og først i april står de med ét i store flokke i lerede grøftekanter og på skrænter.
Følfodens naturlige voksested er lerede kystskrænter med skred. Her er planten mester i at vokse på trods af de evindelige forstyrrelser, som planten kun til en vis grad bremser med sit vidt forgrenede rodnet.
Blomsterne kommer frem i bundter længe før bladene, der først begynder at folde sig ud sidst på foråret og vokser sig store i løbet af sommeren. Følfodens blade minder om bladene af hestehov (“tordenskræppe”), som følfoden er i familie med.







Jeg læser flere steder at følfod er en værre ukrudtsplante, men der må da være nogen mening med den, den har jo et ret stort pollen indhold og nogen nektat og bierne søger den, er der slet ingen andre insekter der trækker på den
Mange hilsner Jens Juhl