Her har pindsvinet sovet godt hele vinteren. (Foto: Michael Stoltze).

Det var egentlig slet ikke meningen. Sidste sommer havde jeg slået med le og stakket noget hø, som jeg lod ligge til formuldning og senere brug i køkkenhaven.

Men nu har jeg opdaget, at stakkene er hullede som oste indeni, fordi pindsvinene har haft en langvarig tur i høet hele vinteren. Nu er de så småt begyndt at komme frem efter vinterdvalen. De afslører sig med ca. 10 cm brede huller i høstakkene og skinnende sorte lorte på græsset.

Pindsvinet er er herligt dyr, som man bare ikke kan undgå at blive begejstret for, når man møder det. Piggene beskytter det effektivt mod fjender – bare ikke lopper! De holder fest i hobetal mellen piggene. Intet er så godt, at det ikke er galt for noget: De stakkels pindsvin kan bare ikke loppe sig på ryggen uden at rive poterne eller snudeskaftet til blods. Øv!

Nå, men hermed er mit råd givet videre:  Vil du holde pindsvin i haven, kan du lave nogle høstakke og lade dem ligge vinteren over. Så skal du bare se!

Pindsvinene er vågnet og forlader en af høstakkene 8. marts 2014. (Foto: Michael Stoltze).

Pindsvinets pigge er sylespidse. Men efter “fakirprincippet” kan man forsigtigt holde et sammenrullet pindsvin i sin bare hånd. Når pindsvinet slapper af, afslører sine forpoter (der er gemt i bugens bløde pels) og kikker frem med sine sorte øjne, er det ikke til at stå for! (Efter lithografiet “Erina” af Paul Stoltze, 1954).

Og her er en del af udkommet af pindsvinenes tur i høet: En pindsvineunge, der gik tur i haven i august 2011. (Foto: Michael Stoltze).

Pindsvin. (Foto: Michael Stoltze).

Pindsvinelort. (Foto: Michael Stoltze).