Mælkebøtter. (Foto: Michael Stoltze).
Det er smukt, når marker og grøftekanter står gule af mælkebøtteblomster.
I virkeligheden er det dog et tegn på forurening. Arealerne er så forurenet af gødning, at de fleste vilde, danske plantearter ikke kan klare sig. De er for længst kvalt af mælkebøtter, tidsler, brændenælder eller andre arter, der både tåler og stortrives, hvorder er masser af gødning i jorden. Det er de såkaldte nitrat-planter.
Gæs på mark med mælkebøtter. Det ser flot ud, men de mange mælkebøtter er tegn på, at marken er gødet og artsfattig. (Foto: Michael Stoltze).
På en ugødet eng eller bakkeskrænt er mælkebøtterne få og små. Til gengæld kan der være flere hundrede planterarter sådanne steder, mens der kun trives 15-20 arter i de områder, der for tiden er gule af mælkebøtter.
Grønne mælkebøtteblade er meget bitre, men hvis man dækker unge mælkebøtteskud af med sort plast, bliver de blege og milde i smagen – omtrent ligesom julesalat. Det er nemt at lave fin og velsmagende salat på den måde. Især i Sydeuropa spiser man masser af spæde mælkebøtter.
Blegede mælkebøtteskud smager fortræffeligt. (Foto: Michael Stoltze).
Når mælkebøtterne blomstrer mest intenst, flyver den smukke aurora talrigt. Hannen er uhyre let at kende på de orange vingespidser, mens hunnen ligner en almindelig kålsommerfugl. Som larve lever aurora især på engkarse. Derfor trives sommerfuglen godt på enge, der ikke gødes. Her kvæler mælkebøtterne nemlig ikke engkarseplanterne.
Ugødet eng med lysviolet engkarse. Her er der få mælkebøtter og mange aurora. (Foto: Michael Stoltze).
Aurora-han på mælkebøtteblomst. Som larver lever den på bl.a. engkarse. (Foto. Michael Stoltze).
Dansk Natur 
Fravær af mælkebøtter er ikke tegn på, at markerne ikke er gødet. Det er derimod et tegn på omfattende sprøjtninger med hormonmidler. Derfor ser man specielt mange mælkebøtter, hvor der er økologiske landmænd og hvor der er hold af heste. Det sidste skyldes at mange hesteavlere er bange for hormonmidler, da de har den opfattelse, at disse midler kan give problemer med dødfødte føl.
Hmmm… ja, på intensivt dyrkede marker med korn sprøjtes der mod tokimbladede, så dér er der selvfølgelig INGEN mælkebøtter, selv om der er gødet meget. På naturlige, uspøjtete og ugødede arealer er der mælkebøtter, men slet ikke i de mængder, der er på gødede og usprøjtede (f.eks. økologiske) marker.
Desværre påvirkes selv ugødede arealer af et kvælstofnedfald fra luften på ca 20 kg/ha/år. På arealer som ellers er næringsfattige er det nok til at forandre floraen.
http://www.dmu.dk/luft/effekter/natur/kvaelstof/
Ja – det er et stort problem. Det 20 kg/ha/år er formentlig omkring 10 gange højere end det naturlige niveau. Det menneskeskabte kvælstofnedfald er dog faldet lidt, og det er noget lavere nu end for 20 år siden. Så det går langsomt i den rigtige retning.
Der findes et hav af underarter af mælkebøtten flere er endemiske, man kalder dem vel småarter. Flere af disse vokser på en sandholdig jord og kan være sjældne. Men der er virkelig en fandens mælkebøtte som kan dominere kulturenge, som netop kan være gødskede. Folk syntes det er noget så smuk med en sådan bøttemark, det samme gør sig gældende med fætteren Raps. Men det er en gold natur uden den større biologiske værdi, man må da kunne bruge synet noget bedre.