Asken er livets træ, Yggdrasil, i den nordiske mytologi. Nu er det ramt af en dødelig sygdom. (Foto: Michael Stoltze).
Syg ask og rask ask. (Foto: Michael Stoltze).
Døde og døende aske i Allindelille Fredskov. De fleste af skovens aske er ramt. (Foto: Michael Stoltze).
For få år siden døde praktisk talt alle store elmetræer i Danmark på grund af en svampesygdom. Sygdommen skånede de små elmetræer. Derfor er der stadig masser af elm, som kan vokse op til nye store træer, når elmesygen slipper sit tag i landet.
Nu har en anden og måske langt mere alvorlig sygdom ramt et af vore store skovtræer. Det er askesygen (asketoptørre), der hærger. Sygdommen er ny og forårsages af en svamp, der blev beskrevet af forskere så sent som i 2006 (læs mere her). Nu angriber svampen asketræerne over alt, så de svækkes og dør. Mange af træerne er helt døde, mens andre har mange visne grene og ser skabede ud. En del asketræer sætter spredte skud og kommer sig måske igen. Men det ser skidt ud for asken, og selv små træer bliver angrebet. Meget tyder på, at de fleste asketræer i Danmark vil dø.
Døde asketræer. (Foto: Michael Stoltze).
Asken er ikke et hvilket som helst træ. Det er livets træ, Yggdrasil, i den nordiske mytologi. Veddet er lyst, smidigt, stærkt og yderst værdifuldt, og i naturen er askeskov frodig med en artsrig skovbund af urter som lungeurt, gul anemone, firblad og orkideer som tyndakset gøgeurt, skovgøgelilje og ægblædet fliglæbe. Botanikere taler om askevæld, fordi asketræer gerne vokser omkring kildevæld.
Asken har i århundreder været et højt skattet træ, så ved huse og gårde på landet, i parker og på kirkegårde står der masser af store og smukke aske. Det er umådeligt trist, hvis de dør. Der er ingen kur mod sygdommen. Der er tegn på, at nogen af asketræerne er modstandsdygtige (læs her), men ingen ved endnu, om og hvor mange af træerne, der virkelig er modstandsdygtige. Seniorrådgiver Iben M. Thomsen fra Forskningscentret for Skov og Landskab ved Københavns Universitet har samlet den seneste viden om askesygen (asketoptørre). Og her er en god svensk hjemmeside om askesygen.
Som man kan læse, er der stor bekymring for det smukke træs fremtid. Alle sætter lid til modstanddygtige træer, men vi kan ikke gøre andet end at krydse fingre for asken.
Du kan læse mere om asken og askesygen i dette essay fra 2009 i Kristeligt Dagblad.
Orkideen tyndakset gøgeurt er ofte talrig i askeskov. (Foto: Michael Stoltze).
Den fine firblad, som vokser i askeskov. (Foto: Michael Stoltze).
Dansk Natur 
God link. Den forklarer med tydelighed, at det er de modstandsdygtige træer, der overlever. Sådan er det vist for alle arter, der får lov, at passe sig selv.
Sidste år, da jeg havde en botanisk opgave på Københavns Vestvold sammen med Anna Bodil Hald, bemærkede vi, at en stor del af de mange høje (20-30 meter) asketræer var visne i øverste trediedel eller så.
Men der var også meget opvækst. Det ser ud til at Askens Toptørrer sjældent slår træerne dirkete ihjel som elmesygen gjorde med elmetræerne. Men de bliver afrappoede og mister i konkurrencedygtighed.
Opvækst er stadig almindelig, da asken ikke er så gammel, når den kaster frø, og frøene er meget spiringsvillige – i alt fald på næringsrig bund.
Vi vil nok ikke se en hel eller delvis udryddelse, men kønt er det bestemt ikke!
Jeg krydser også fingre. Har lige være i Suserup Skov, hvor askene tilsyneladende har der meget bedre end i Allindelille. Jeg håber, at en del af de største asketræer viser sig at være modstandsdygtig.
I Bialowiesa er der ikke mange asketræer, de findes mest omkring landsbyerne. Enkelte står dog langs floder og på god veldrænet jord. men det er få træer vi taler om. 1 promille ifht fx hvidbøg.
Hvad jeg i virkeligheden siger er at ask er opreklameret, og at de er produktet af en ret hård menneskepåvirkning.
Fx har naboens store ask kastet frø så jeg har 1000 små aske træer i min have, de er irriterende, man skal hive dem op hele tiden.
Hvis nu min grund var dækket af skov, havde de ikke en chance.
Så tag det roligt venner, det er typisk at visse arter pludselig går stærkt tilbage, når de har haft en kunstig periode, hvor de har kunnet blive for mange.
Samme med elm, og også poplerne langs motorvejen.