Langelands sorte seværdighed

Sort egern. (Foto: Lene Lorentzen).

 

De oprindelige, danske egern var sorte, men nu er de næsten fortrængt af indførte røde egern. Derfor bliver nogle af de sidste sorte egern, som lever blandt de røde egern på Fyn, indfanget og sat ud på Langeland, hvor der ikke er egern mere. Langeland bliver de sorte egerns fristed. Dér kan leve i fred for de røde. Og i fremtiden vil de uden tvivl blive en attraktion for øen.

Se mere på dette videoklip.

Ukendt's avatar

About Michael Stoltze

Biolog fra Københavns Universitet med ph.d. i sommerfugle, født i Allinge på Bornholm, 1955. I dag selvstændig forfatter, fotograf og foredragsholder samt skribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, naturbeskyttelse, kultur, politik, samfundsudvikling og filosofi. Særlige interesser: Sommerfugle og insekter.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet, Dansk natur, Naturbeskyttelse og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 Responses to Langelands sorte seværdighed

  1. Eva Klausen's avatar Eva Klausen siger:

    Følger spændt om det lykkes!

  2. Bo K.Stephensen's avatar Bo K.Stephensen siger:

    Som turistmagnet kan det sikkert skabe noget mere opmærksomhed omkring udkantskommunen Langeland, men udsætningn er en konsekvens af en fejlslagen naturpolitik. Man har grundlæggende ikke en udsætningspolitik i DK, det hele er ret tilfældigt og handler nærmest om faunaforfalskning og disneyromantik. Man har jo en del fortilfælder med udsætninger af alt imellem himmel og jord herunder en blåfugl fra Høvblege, klokkefrøer,Odder,Ålegræs forskellige vandplanter, men alt dette må høre op.Man redder ikke biodiversitet via udsætninger, de sløre billedet af en natur i forfald. At bruge 650.000 kr på en farvevariant af Egern, det er jo langt ude i skoven. Man kalder den så oprindelig, men nu bliver den så sat ud, så bliver den ikke længere oprindelig. Man kan ikke føre en naturpolitik udfra udsatte populationer, det skaber grus i maskineriet. Hvordan vil man rødliste dem ?. Jeg vil da på ingen måde se eller høre en bestand af Klokkefrøen, hvis der er indblandet udsatte individer. Det er livsbetingelserne på biotoperne, som skal forbedres, det må være vejen frem. Men man ønsker sig åbenbart en zoonatur og tilrettelagt natur her i staten DK. Hvad med at fokusere på truede naturtyper herunder overdrev, det kunne skabe en meget mere varieret natur, som tager udgangspunkt i det autentiske. Fattigkær på øerne kunne man også se på. Man man udsætter og udsætter, det er tilsæt af midler, som kunne gives på mere autentiske tiltag.

  3. Bo Stephensen: Jeg forstår godt din grundholdning. Men er sort egern projektet virkelig så slemt? Og hvad så med grævlingerne på Sjælland? De er oprindeligt genindført af mennesker. Skal de skydes?

  4. Bo K.Stephensen's avatar Bo K.Stephensen siger:

    Nej, det er det vel ikke. Men det handler meget om fokusering, når man taler om naturbevaring og biodiversitet. Jeg elsker da alle sumpeinsekter i forskellige kær, men dem er der jo ikke fokus på. Vi lever altså i land befolket med naturamøber. Det er i det små at de store oplevelser leves. Grævlingerne blev vel udsat til fri afskydning, idag er de fredet. Udsætninger handler vel enten om jagt eller noget rekreativt, den med naturbevarelse og fremmelse køber jeg altså ikke. Men man kan nemt køre om hjørner med folk, som ikke ved noget og ikke har grundholdning til dette.

Skriv et svar til Eva Klausen Annuller svar