Danmarks mest truede natur – enge, heder og overdrev (som her) – reddes ikke af en ensidig klimadagsorden. Naturen har brug for sin egen politik.

Regeringens Natur- og Landbrugskommission har anbefalet, at Danmark får en national naturfond, som kan finansiere naturgenopretning og opkøb af arealer til naturformål.

Forslaget er faldet i rigtig god jord og bakkes bredt op af eksperter og grønne organisationer. Politikerne har været mere tøvende, og hidtil har kun Det Konservative Folkeparti meldt klart ud, at de ønsker fonden etableret med en bevilling på 300 millioner kr. årligt.

Men nu har Enhedslisten (EL) meldt sig på banen, og det er interessant på en anden måde, fordi EL ventes at indgå forlig med regeringen om finansloven for 2014. Som oplæg til finanslovsforhandlingerne har EL stillet krav om en ambitiøs klimaplan, som betyder, at Danmark kan nå i mål med en 40 % reduktion af CO2-udledningen i 2020.

I den forbindelse har EL bragt naturfonden i spil allerede fra 2014. Hør om udspillet her.

Det er fremragende, for sikring og genopretning af natur og biodiversitet koster penge, og de penge mangler simpelhen på statens budget og har manglet i mange år.

Imidlertid er det tankevækkende, at natur og biodiversitet igen-igen højst følger med som det tynde øl på en anden dagsorden.

Skovrejsning og udlægning af urørt skov og mose giver store klimagevinster, så dét er ren win-win. Men genopretning af enge, overdrev og heder er kun win for naturen og de truede arter. Så disse naturtyper, som tilsammen rummer den mest truede biodiversitet i Danmark, vil ikke blive tilgodeset, hvis naturbeskyttelse ensidigt bliver spændt for klimadagsordenens vogn.

Når det er sagt, er det uhyre positivt, at naturfonden nu med ELs udmelding er i spil i finanslovsforhandlingerne. Og den private Villumfond er parat til at matche staten med 1/4 milliard.

På denne baggrund håber og forventer Natur og Samfund, at regeringen handler, så naturfonden bliver etableret allerede fra og med 2014. Og allerhelst håber vi, at regeringen begynder at formulere en egentlig naturpolitik, så naturen ikke bliver ved med alene at være det tynde øl på andre dagsordener.

Naturen bør have sin egen dagsorden.