Stevns Klint er det fineste sted i verden at se sporene efter den globale naturkatastrofe, der for 65 millioner år siden udslettede de store dinosaurer og satte en stopper for 80 millioner år med skrivekridtdannende alger i havet. Det gamle, bløde skrivekridt ligger nederst, mens den yngre, hårde limsten ligger øverst. Mellem de to typer kalksten findes det kun ca. to cm tykke lag af fiskeler. Det blev afsat i havet over nogle år, hvor det var mørkt og koldt på Jorden – med stor sandsynlighed som følge af et gigantisk meteornedslag på Yucatanhalvøen og efterfølgende jordskælv og vulkanudbrud. (Foto: Michael Stoltze).

Efter 15 års debat er den danske del af Vadehavet blevet Verdensarv. Udnævnelsen er blevet godt modtaget. I dag er der bred enighed om, at anerkendelsen er god for både turisme, erhverv og beskyttelse af vadehavsnaturen. Det enorme, højproduktive og fuglerige økosystem er enestående på verdensplan og årsag til, at Vadehavet nu kan smykke sig med titlen Verdensarv. Udsigt mod vest fra Mandø. (Foto: Michael Stoltze).

Mandag den 23. juni 2014 valgte eksperter i FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, Unesco, at optage Stevns Klint og den danske del af Vadehavet på organisationens liste over Verdensarv.

Det er den højeste internationale udmærkelse, et naturområde kan få. Dansk natur er dermed kommet i det ypperster selskab af natur, der rummer områder som for eksempel Grand Canyon i USA, Serengeti i Tanzania eller Galapagosøerne i Stillehavet.

Der er en lang forhistorie omkring Vadehavet, som tidligere miljøminister Svend Auken bragte i spil som mulig Verdensarvområde under Nyrup-regeringen. Det vakte stor lokal modstand, fordi lokale frygtede restriktioner i jagt, landbrug og fiskeri. I 2010 blev Vadehavet indviet som Danmarks tredje nationalpark, der med sine 1466 kvadratkilometer er mere end tre gange så stor som Danmarks to andre nationalparker (Nationalpark Thy på 244 kvadratkilometer og Nationalpark Mols Bjerge på 180 kvadratkilometer) tilsammen.

Nationalpark Vadehavet kom i gang med lokale kræfter. Det har fremmet turismen og interessen for Vadehavet. Der er ingen tvivl om, at dette har punkteret frygten for betegnelsen Verdensarv. I dag er de fleste positive og stolte over den prestigefulde udnævnelse.

Historien bag udnævnelsen af Stevns Klint er kortere. Arbejdet med at få den smukke og geologisk enestående klint på listen tog fart i 2010, hvor klinten kom på Unesco’s tentativliste (“bobleliste”). Siden har både nationale og lokale kræfter – ikke mindst Østsjællands Museum – investeret mange kræfter i at få klinten på listen. Og i går lykkedes det så.

Danmark (inklusive Grønland) havde i forvejen fire Verdensarvområder på listen: Jellingmonumenterne (runesten, gravhøje og kirke), der blev anerkendt i 1994, Roskilde Domkirke, der blev anerkendt i 1995, Kronborg, der blev anerkensdt i 2000, og Ilulissat Isfjord, der blev anerkendt i 2004.

Stevns Klint og Vadehavet er de første danske naturområder (uden for Grønland), der kom på verdensarvlisten. Stevns Klint er det bedste og mest magiske sted at se sporene efter den store naturkatastrofe (formentlig et meteornedslag på Yucatanhalvøen), som for 65 millioner år siden udryddede de store dinosaurer og en stor del af Jordens liv, hvorefter pattedyrene tog over og blev dominerende.

Klinten er uhyre pædagogisk, idet man har det bløde skrivekridt (dannet af kalkalger i havet før katastrofen) nederst, og den hårde limsten (dannet af mosdyr i havet efter katastrofen) øverst. Mellem de to lag ligger et blot en-tre centimeter tykt lag af grågult ler – det såkaldte fiskeler. Det repræsenterer årene efter katastrofen, hvor det var koldt og mørkt på Jorden.

Vadehavet er Europas og et af verdens største og vigtigste fouragerings- og rasteområder for vandfugle. Tidevandet bringer ler og næring ind på det lave vand, hvor alger og smådyr stortrives. Det er fødegrundlag for et utrolig rigt fugleliv. I træktiden i foråret og efteråret kan der være over 16 millioner fugle – bare i den danske del af Vadehavet.

Udnævnelsen af Stevns Klint og Vadehavet som Verdensarv er en yderst betydningsfuld anerkendelse af, at Danmark har unik natur i verdensklasse. Internationale erfaringer viser, at der er turisme og job i de prestigefulde udnævnelser. Men det mest positive er signalet om, at dansk natur i sig selv kan noget og ér noget, som vi ikke behøver at skamme os over.

At sætte sig ind i de danske naturværdier og være stolt over det, vi trods alt har, er den bedste begyndelse på en bedre fremtid for naturens diversitet. Dansk natur er blevet ynket for længe. Det er afgørende at komme væk fra de tilbageskuende jeremiader. Udnævnelsen af danske naturområder til Verdensarv er et kolossalt skulderklap, som kan og bør bringe os fremad i arbejdet mod en bedre natur for os selv og vore efterkommere.