Sang om havternen

    Havterner over Holsteinborg Nor. (Foto: Michael Stoltze).


HAVTERNEN

Jeg kløver luften med mit bryst
langs Danmarks sommerhede kyst
ved hav og fjord og stene
i rejselyst en junidag
med lutter raske vingeslag
henover strandens scene.

Jeg finder vej fra pol til pol
fra Jordens bund til Nordens sol
og Danmarks lyse sale.
Jeg flyver ganske tæt forbi
med sænket næb og skingre skrig
og hvid parabelhale.

Jeg jager på den blanke fjord
som sendt fra selve Moder Jord
på englehvide vinger.
Jeg tror, jeg står din skæbne bi
og gør dig frank og fuglefri
som lykkeoverbringer.

——

Michael Stoltze, 2017

Kan synges på “Du kom med alt hvad der var dig” af Per Warming og Jens Rosendal

Ukendt's avatar

About Michael Stoltze

Biolog fra Københavns Universitet med ph.d. i sommerfugle, født i Allinge på Bornholm, 1955. I dag selvstændig forfatter, fotograf og foredragsholder samt skribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, naturbeskyttelse, kultur, politik, samfundsudvikling og filosofi. Særlige interesser: Sommerfugle og insekter.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 Responses to Sang om havternen

  1. Jamen altså, endnu et fugleflugtsdigt. Melodien kunne være Carl Nielsens melodi til ‘Frihed er det bedste guld’, hvis man begynder med to ottendedele. Jeg kan bare ikke lade være…

  2. Peter Thielsen's avatar Peter Thielsen siger:

    Meget fine stemningsmættede digte. Glæder mig nu endnu mere til sommerens strandture med terner langs kysten.

    Mvh
    Peter Thielsen

Skriv et svar til Michael Stoltze Annuller svar