Naturen er på dagsordenen som aldrig før. Befolkningen vil have mere og vildere natur, og der er bred politisk opbakning. Forandringerne koster penge, men vi er villige til at betale, og nu kommer de store, sammenhængene naturområder
Danmark er et landbrugsland, og vi er den mest opdyrkede nation i Europa. Det skyldes det passende klima og jordbunden, som vi næsten overalt har været i stand til at afvande og bearbejde, så den blev velegnet til agerbrug.
Siden 1950’erne har vi intensiveret landbruget og øget produktionen betydeligt ved at bruge kunstgødning, sprøjtemidler og store mængder af importeret dyrefoder. Danmarks samlede forbrug af kunstgødning blev femdoblet på 20 år fra 1950 til 1970, og i samme periode blev hovedparten af Danmarks enge drænet og pløjet op. Skjern Å og andre åer blev rettet ud til lige kanaler, moser blev fortsat drænet og gravet væk, og mange overdrev blev enten til skov eller dyrkede marker.
Intensiveringer gik voldsomt ud over naturen. Hundredvis af planter, fisk, padder, fugle sommerfugle og andre arter blev sjældne eller uddøde helt i Danmark. Landet blev forurenet og naturen blev fattigere. Forureningsbekæmpelsen af spildevand og røg var en kæmpeopgave, som blev delvist løst fra 1970 til 1990 med brug af ny teknologi, der kunne klare det meste, men tabet af skadelige næringsstoffer fra landbruget blev ikke bremset, og arternes tilbagegang fortsatte på grund af manglende eller forringede levesteder.
”Mit vandhul er væk – jeg forstår ikke et kvæk”, sagde en stor, brun frø i en taleboble på en kendt plakat midt i 1980’erne. Foreningen Natur og Ungdom stod bag frøen budskab, der gik rent ind i dansk politik, hvor statsminister Poul Schlüter så det som sin livsopgave både at genoprette dansk økonomi og passe på naturen. Så under hans regering fik vi Danmarks første lov om naturgenopretning – naturforvaltningsloven – i 1989. Der kom for første gang penge til naturgenopretning på finansloven, og det har der været siden i alle år, selv om det i årtier var meget små beløb.
Folkelig opbakning og vild natur
På grund af tiltagende klimakrise, biodiversitetskrise, trivselskrise og stigende problemer med iltsvind og fiskedød i havet, er den folkelige opbakning til naturgenopretning vokset siden. Dertil kommer internationale aftaler i EU og FN, der forpligter Danmark til at beskytte og genoprette natur i stor målestok. Og det er vi i fuld gang med nu.
I 2008 fik vi den første af fem nationalparker, i 2025 åbnede den første af 21 naturnationalparker på land, og i 2024 kom trepartsaftalen, som betyder, at omkring 15 % af Danmarks intensivt dyrkede jord inden år 2045 skal omdannes til vild natur eller skovbrug. Det svarer til næsten 10 % af vores landareal. Mindst 1000 kvadratkilometer skal være helt urørt natur, der bare passer sig selv.
Internationalt har vi forpligtet os til nå op på mindst 30 % beskytter natur, hvoraf en tredjedel, altså 10 % af Danmarks landareal, skal være strengt beskyttet, vild natur. Det mål er vi langt fra nu, men med de nuværende planer og penge, der kommer fra både staten, fonde, virksomheder og private, er vi godt på vej mod målet. Vi får et væld af store, beskyttede naturområder, der i løbet af nogle årtier vil vokse sig endnu større og begynde at hænge sammen. Biodiversitetsrådet vurderer, at vi har under 2 % reelt beskyttet natur i Danmark.
Fremgang i naturen
På grund af reservater, mindre jagt og fredning har indsatsen hidtil betydet betydelig fremgang for krondyr, traner, gæs, ørne og andre rovfugle, og der er også så småt tegn på, at bestande af flere truede plantearter og enkelte sommerfugle går frem. Indsatsen virker! Dansk natur er under markant forandring, og alt tyder på, at vi efter voldsom forurening og naturtab er på vej mod en sundere balance mellem benyttelse og beskyttelse.
Tilstanden i havet omkring Danmark er katastrofalt ringe. Det er en tragedie, som det vil tage lang tid, nogle steder flere hundrede år, at rette op. Men på land vi er ved at få naturen tilbage.
Ovenstående klumme af Michael Stoltze er bragt i Kristeligt Dagblad 5. november 2026.
